Velkommen på skolen

Vi er glade for du har fundet vej ind på skolens hjemmeside. Vi håber du her kan finde inspiration i kinesiologi, som er en alternativ behandlingsmetode, der rummer mange muligheder, enten alene eller som supplement til anden uddannelse. Du lærer bl.a. om lindring  af smerter i muskler og led, rygsmerter, hovedpiner og migræner m.m
Du vil generelt opleve opnåelse af bedre trivsel. Du får kendskab til muskler og deres organsammenhænge.
Til de fleste udfordringer er der ofte koblet en mental eller psykisk del på. Også denne del vil der blive taget kærligt hånd om.
Oplever du dig selv gøre det samme om og om igen, selvom du ønsker at lave en forandring?
Så er kinesiologien en meget nænsom og effektiv behandlingsform, der kan hjælpe dig med at skabe din egen forandring.

I kinesiologi arbejdes der med helheden, samarbejdet mellem krop, sind og ånd. Din krop fortæller via muskeltesten hvilken kontekst , du ønsker at  arbejde i, og det er via denne muskeltest det klarlægges hvilken kinesiologimetode, der er den bedste for netop dig.
På denne måde er du hele tiden selv, med kroppen, med til at sætte dagsorden for din egen behandling.
Dette er blot få, ud af mange mange muligheder for støtte og hjælpe til kroppens generelle helbred.
Kinesiologi er en metode der kobler vestens og østens viden sammen på smukkeste vis.
Kinesiologi er en komplementær behandlingsmetode til det almindelige sundhedssystem og øvrige behandlingsmetoder.
Ved at læse på hvert enkelt kursus, kan du danne dig et bedre overblik over hvilke muligheder som vi kan tilbyde dig, enten til eget brug eller som behandler.
Etik er vigtigt for os og  du vil længere nede på denne side finde skolens etiske regler.